Græsted Tennisklub
Græsted Tennisklub er en lille, hyggelig tennisklub, der ligger lige over for Gribskovhallen på Larsensvej i Græsted. Vi råder over tre udendørs grusbaner, slåmur med kunstgræs, en minitennisbane med kunstgræs og vores klubhus, som vi deler med Gribskov Petanque. Om vinteren er der mulighed for at spille tennis og minitennis i Gribskovhallen 2, hvor vi deles om haltiderne med de andre foreninger.
I Græsted Tennisklub har du både mulighed for at dyrke den mere sociale side af sporten og få indfriet dine sportslige tennisambitioner.
Vi har to motionisthold tilmeldt i SLTU-turneringerne. Hvis du er en habil tennisspiller, kan du være ret sikker på at blive kontaktet af en af holdkaptajnerne.
Der er faste ugentlige træningstider for turneringsspillerne. Derudover er der gratis træning og instruktion for juniorer hver onsdag og træning for begyndere over 18 år én gang om ugen.
Derudover arrangerer vi særlige spotkurser hen over året efter medlemmernes behov.
Græsted Tennisklub har en lang række sociale arrangementer, hvor alle er velkomne, og hvor alle spiller mod alle. Hen over sommeren arrangerer vi på udvalgte søndage ”grill-tennis”, hvor vi starter med en hyggeturnering og runder af med at grille og spise sammen. Sommersæsonen slutter med en klubfest som afrunding på klubmesterskaberne, der afvikles i august/september.
Bad og omklædningsrum
Omklædningsrum nr. 8 og 9 i Gribskovhallen, som findes overfor klubhuset. Nøgle hænger i klubhuset.
Nøgle til klubhus
Fås hos formanden/kassereren. Depositum 25 kr.
Banerne
Banerne er aflåste og de enkelte spillere har ansvaret for at aflåse banerne efter endt brug, ligesom det er de enkelte spillere som har ansvaret for at feje og vande banerne efter brug.
Gæster/turister
Du må gerne invitere en gæst med ned at spille. Det koster 25kr. pr. gang.
Hvordan kommer jeg i gang som nybegynder?
Kontakt en af medlemmerne i bestyrelsen eller en af trænerne. Vi er til for dig, som er nybegynder/ny i klubben.
Sommerkontingent
Familiekontingent 1.700 kr. (mor, far m/k med børn)
Seniorer 850 kr.
Ungdom (18-24) 400 kr.
Juniorer (u.18) 250 kr.
Seniorer (o.66) 700 kr
(Kontingenterne inkluderer minitennis om vinteren)
Vinterkontingent
Seniorer 400 kr.
Ungdom (18-24) 250 kr.
Juniorer (u.18) 220 kr.
Vi hjælper dig godt i gang eller når du er i gang
Formand - Finn Olafsson
Tel. 29263459
[email protected]
Kasserer - Claus Valling Pedersen
Tel. 25116223
[email protected]
Her finder du os
Content from Google Maps can't be displayed due to your current cookie settings. To show this content, please click "Consent & Show" to confirm that necessary data will be transferred to Google Maps to enable this service. Further information can be found in our Privacy Policy. Changed your mind? You can revoke your consent at any time via your cookie settings.